Jacob Sørensen er født ca.1690 i Rørkær, Jerne sogn. Han døde 1753 i Kjersing, Bryndum sogn og blev begravet den 4.februar i Bryndum, 63 år gammel. Det vides ikke med 100% sikkerhed hvem han først var gift med. men hun døde 1722 efter en fødsel og blev begravet den 20 .maj i Bryndum, men hverken navn eller alder er oplyst i kirkebogen. Der er dog stor sandsynlighed for at det er den Dorthe Pedersdatt er, der er født 1692 i Novrup som datter af Peder Eskildsen og Karen Nisdatter. Hvis dette er tilfældet, er Jacob Sørensens første datter opkaldt efter sin farmor, Anne Hansdatter i Rørkær, mens den næste datter har fået navn efter sin mormor, Karen Nisdatter i Novrup. Da det også ser ud til, at den første datter i Jacob Sørensens nye æg teskab kom til at hedde Dorthe, støtter det tanken om, at hun har heddet Dorthe, idet en afdød hustru efter regl en skulle opkaldes, så snart det var muligt i det nye ægteskab. Endelig kalder Jacob Sørensens ældste datter, Anne Jacobsdatter i Kvaglund, sin første datter Dorthe - også en styrkelse af teorien. Jacob Sørensen giftede sig igen den 25.oktober 1722 med Mette Madsdatter fra Gammelby. Allerede omkring 1710 boede Jacob Sørensen i Kjersing. Han nævnes da i et ekstraskatteregnskab for Riberhus amt. Han er fæster under godset Endrupholm, og gården er på 3-4- 3-0 tdr. hartkorn, en såkaldt halvgård. Iflg.en afskrivnings bog for landgilde og kgl. skatter for Endrupholm betalte Jacob Sørensen 6 rdl.4 mark i landgilde og frihedspenge. 1725 var Jacob Sørensen indstævnet som vidne i en sag om Rørkærboernes brug af Esbjerg hede til tørvegravning, men han blev vraget, fordi han var beslægtet med begge parter i sagen.
I Jacob Sørensens første ægteskab var der mindst 5 børn , hvoraf de 3 døde som små . Fra andet ægteskab kendes 4 børn: 1. Dorthe Jacobsdatter f. 1726 , d .1741 . 2. Søren Jacobsen f .1729 , d. 1784 i Kjersing , g.m . Johanne Jørgensdatter f . ca .173o, d .1771 i Kjersing. 3. Maren Jacobsdatter f .1732, d .1761 Gesing, g .1756 m. Søren Nielsen f .1732 i Gesing, d .1791 samme sted . 4. Mads Jacobsen f .1737 , d .1738
Der har været endnu 2 sønner , for i året 1724 den 23. januar og 13. maj blev Jacob Sørensens sønner begravet , er alt hvad kirkebogen siger, så i hvilket ægteskab, de hører hjemme, vides ikke .
Det ser ud til, at enkelte rytterafdelinger i begyndelsen af 1717 endnu ikke havde forladt deres vestjyske kvarter, for mandag den 1.februar 1717 ud på eftermiddagen kom en fremmed ryttersoldat ridende til Kjersinggaard i Bryndum sogn, en gård beboet af to fæstere, Jacob Sørensen(18) og Hans Zachariasen(19). Det var Jacob Sørensen, der tog imod rytteren, men hvad hans ærinde har været er uvidst. De er åbenbart ikke kommet til enighed, for pludselig, til syneladende uden grund, overfaldt rytteren Jacob Sørensen med sin dragne kårde og tiltvang sig adgang til gården, hvorefter han trak sin hest ind 16 i stuen og bandt den til kakkelovnen. Så "tog han ilde af sted i huset med den blotte degen (kårde) i hånden" og teede sig som afsindig. Alt dette gik jo ikke stille af, og hidkaldt af larmen kom nu naboen, Hans Zachariasen, ind for at se, hvad der var på færde. Han forsøgte at tale den ophidsede rytter til fornuft med det resultat, at denne nu gik helt grassat. Han slog hesten løs og jog den ud af stuen, kostede rundt med den forskræmte kone, der havde et spædbarn på armen og de lidt større, rædselsslagne børn ved skørterne. Derefter smed han rundt med sengeklæderne, sårede sig selv i brystet med en kniv og "slog dørene op med gevalt", som om han var fra sans og samling. Men han havde endnu ikke raset ud. Hans Zachariasen, der intet kunne stille op, havde fået nok og ville fortrække til sin egen halvdel af gården, men rytteren forfulgte ham, slog ham til jorden og huggede løs på ham med kården. Synsmændene sagde senere, at hans højre hånd, som han vel har holdt afværgende op for sig, var så forhugget, at han "til sin død blev et lemlæstet menneske og hånden unyttig til nogen gerning". Derudover havde han fået hug både i hovedet og over øjet, sår "som ikke kunne skjules af en hat eller hue"! Under tumulten var Hans Zacharisens datter Karen også kommet i vejen for den ustyrlige soldat, der tilføjede hende hugsår i hovedet og bankede med den flade klinge. Først efter, at han forlod gården og red bort, mente man, at hans kvarter lå i Jernvedlund, og så var hans navn vistnok Jacob. - Det voldsomme overfalf fandt sted midt under den Store Nordiske krig med hektisk militær aktivitet efter Karl den Tolvtes hjemkomst fra Tyrkiet, og det er muligvis forklaringen på rytterens tilstedeværelse på egnen.
View Notes for ...
Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.
View Sources for ...
Billeder- og medier
Der er ingen billeder eller andre medier knyttet til denne person.
![Genealogy from [Alfred Marinus Jensen.GED]](images/small/gedcom.gif "Genealogy from [Alfred Marinus Jensen.GED]")
26
