Christen Pedersen er født omkring 1661 på Esbjerggård. Han døde samme sted 1741 og blev begravet den 22.maj på Jerne kirkegård, godt 80 år gammel . Han blev gift ca .1685 i Jerne kirke med Anne Christensdatter, som er født ca.1666 i Veldbæk, Jerne sogn . Hun døde den 16. dec. 1737 på Esbjerggård og blev begravet i Jerne, 71 år gammel. De fik 1o børn, hvoraf i hvert fald de 7 blev voksne og gift. Esbjerggård var en helgård, som efter matriklen 1688 var ansat til 10-4-3-2 tdr,hartkorn og tilhørte kronen . Iflg.samme matrikel hed: der det, at gården led skade af ulve. 1709 den 21.august "var vi underskrevne efter Christen Pedersen i Esbjerg og Oluf Christensen i Veldbæk deres ansøgning af retten på Skads herredsting sat til at syne og besigtige kgl.maj.s rytterbønders rugvange udi Jerne sogn formedelst den svare misvækst dennem bemeldte sogn såvel som desværre andre steder og overalt her i egnen på rugvækst er overgået. Esbjerg: Christen Pedersen, en helgård og 1/6 rytterportion. Besået møntsrug 8 tdr., som ej kan ses at give mere end 4 tdr. nemlig det halve i sæden. Besået anden kærverug 7 tdr., antages at give 14 skæpper rug" Det må have været strenge tider, når høstudbyttet var under halvdelen af udsæden. Men kunne høsten slå fejl, kunne spisekammer og indtægt suppleres fra strandsiden. I tingbogen 1707 siges det, at Christen Pedersen i indeværende år havde 2 hamsteder (skullergårde) til halvt med en fannik, og det havde givet dem 8000 skuller (rødspætter). Christen Pedersens andel - 4000 skuller - havde han solgt til sin partner for 1 rdl.2 mk.12 sk. pr tusinde: 5 rdl.5 mark. Desuden har der jo nok været fisk på bordet hver dag. Christen Pedersen ejede ved Spangsbjerg mølle et bol på 0- 1- 1-1 tdr. hartkorn, som han havde arvet efter sin far. Det solgte han 1710 til præsten i Jerne, hr. Maturin Castensen. 1719 bortsolgtes det meste af krongodset i Jerne sogn, og Esbjerggård kom til Ølufgård sammen med meget andet bøndergods i sognet. Resten af Christen Pedersens tid som fæster på Esbjerg hørte han altså under Øllufgård, og derfor findes der intet skifte efter ham, da Øllufgårds godsarkiv er gået tabt. Ved auktionen 1719 indbragte Esbjerggård 477 rdl.3 mk.15 sk. 1725 var der en l ængere sag mellem beboerne i Rørkær og Esbjerg om de førstnævntes ret til at grave tørv og lade deres dyr græsse på Esbjerg vesterhede. 1725 den 31.juli "indstævnes at vidne i sagen om den fællig, som ommeldte Rørkærmænd hidtil har haft ulast og ukæret i mere end mindetid udi vesterhede, som I, Christen Pedersen, dem nu skal ville formene og allerede ved forbud har gjort - Michel Andersen og Mads Adsersen i Gammelby, Hans Thomsen i Måde, Christen Andersen, Strandby, Niels Andersen i Veldbæk, Peder Jensen i Jerne, Jacob Sørensen Kjersing og Hans Sørensen i Novrup samt Karen Hansdatter og Maren Pedersdatter med værge eller formynder, begge af Jerne - personlig at møde og forklare, hvorvidt Rørkærmænd i forbemeldte hede har hafi fællig med drift og grøft, og hvor længe I sådan kan mindes, samt om I nogen tid har hørt klage derover af Esbjergs beboere. Endelig for processens måde anmeldes denne stefning for højædle og velbårne hr.admiral Kaas til Øllufgård. Astrup den 21. juli 1725" . På admiral Kaas' vegne som husbond for Esbjerggård mødte ridefogden Hans Nielsen fra Øllufgård, som fandt fornøden at tilspørge vidnerne om følgende poster:1) Om de Vidste, at Rørkærfolk har haft nogen drøft eller grøft med nogen ret udi den såkaldede vesterhede, eller om det ikke kunne være skedt uden bevilling. 2) Om de ikke havde hørt det, Christen Esbjerg haver nydt villighed af Rørkærfolk som med en half dags pløjen eller sligt til vederlag for sådan drøft eller grøft . 3) Om de vidste, hvor mange læster tørv Rørkærfolk havde fået årlig på bemeldte hede, og om det var få eller mange . 4) Om de vidste, hvad den omtvistede hede var kaldet enten af Esbjergs eller Rørkærs beboere. 5) Om de ikke syntes det ubilligt, at Rørkærbeboere kunne have nogen fællig på bemeldte sted, der ligger midt imellem Christen Esbjergs agertægter, hvor Rørkærbeboere ikke haver ejendom at støde på nogen af siderne . Derefter følger vidnernes svar. Men da turen kom til det 7 . vidne, Jacob Sørensen i Kjersing protesterede Hans Nielsen fra Øllufgård og sagde, at Jacob Sørensen var beslægtet både med de 2 Rørkærmænd, Søren Nielsen og Niels Hansen, og med Christen Esbjerg, således at Søren Nielsen, der havde haft Jacob Sørensens salig mor til ægte, er hans stedfar , mens Niels Hansen er halvbror til Jacob Sørensens mor, og Christen Esbjergs salig halvbror havde været Jacob Sørensens far. Det lyder indviklet. Det ser ud til, at sagen endte med, at Hans Nielsen i retten fremlagde et 12 år gammelt forbud fra Christen Esbjerg, dateret 17 Juli 1713, mod Rørkærfolkenes graven tørv og sader på Esbjerg vesterhede, og at de ville blive draget til ansvar efter loven, hvis de fortsatte. Den 13.marts 1731 er der arveafkald fra Christen Pedersen i Esbjerg efter "at det har behaget Vorherre ved døden sidst afvigte 19 . febr. uden nogen livsarvinger at bortkalde min kære nu sal. datter, Dorthe Christensdatter, som var i ægteskab med den ærlige og velagtede dannemand, Jens Nielsen af Veldbæk". 1733 blev der lavet en fortegnelse over, hvad de forskellige gårde skulle yde til sognets fattige. Christen Pedersen var sat til 1 skp. rug, 1 skp.2 fjerdingkar byg og 12 skilling i penge. 1734 er han afløst af sønnen Peder Christensen og svigersønnen Niels Jensen, der hver har fæstet halvdelen - 5-2- 1 - 2½ tdr. hartkorn - af Esbjerggård.
View Notes for ...
Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.
View Sources for ...
Billeder- og medier
Der er ingen billeder eller andre medier knyttet til denne person.
![Genealogy from [Alfred Marinus Jensen.GED]](images/small/gedcom.gif "Genealogy from [Alfred Marinus Jensen.GED]")
41
-95 år